Forleden mødtes jeg med en ret smuk mand på en restaurant. Han havde en fin frakke på med store, lyseblå syninger. Hans skosnuder var hverken spidse eller afrundede - de var bare helt lige, horisontale om man vil. Han havde en lillebitte dobbelthage, men ikke for meget. Sort skjorte, sort blazer, sorte bukser, tror jeg. Han lugtede godt og havde et lyst tørklæde på. Jeg har ingen anelse om, hvad han gjorde af det under middagen, for der bemærkede jeg det ikke, men bagefter virkede det meget iøjnefaldende. Også det lugtede rigtig godt.
Først drak han en drink, som kunne være en Tom Collins. Jeg synes, det er som om, alle smarte mænd drikker Tom Collins for tiden, og så siger de et eller andet bagefter, ligesom James Bond siger "shaken not stirred", men jeg kan bare aldrig høre, hvad de siger og jeg har aldrig turdet spørge. Jeg gider ikke længere være en nørd.
Sæderne i den første drinksbar var rigtig gode, syntes jeg. Jeg flirtede lidt med tjeneren, det tror jeg ikke den flotte mand brød sig om, men jeg gjorde det også mest for at drille. Jeg drak en sød, blå drink, der ikke smagte godt. Den var dyr, så jeg drak det hele, også selvom det ikke var mig, der betalte.
Senere spiste vi tapas, mens vi opførte os ondskabsfuldt over for hinanden. Jeg sagde en masse sygelige ting og han blev mere og mere tavs. Jeg ville så gerne i seng med ham, faktisk, men det siger man jo ikke. Han var meget maskulin og spiste pænt. Meget velopdragen vil jeg sige. Jeg spurgte, om han havde lyst til at gå, at jeg kunne spise resten alene. Jeg kunne se, at han overvejede. Jeg sagde, at han lignede en, der kun kneppede modeller. Så sagde han, at jeg ikke vidste noget om ham. Han vidste åbenbart ikke, at det siger alle nu om stunder. Ingen mener, at nogen ved noget om dem. Jeg kælede for hans arm, og den var helt hård. Man kunne se hans blodårer hele vejen ned ad underarmen. Så tabte han et stykke paté på gulvet. Så blev han nervøs og lod som om, han kaldte på en hund. Så pilede servetricen hen til bordet og samlede patéen op i en serviet. Det må have været en meget ydmygende oplevelse. Jeg følte mig som en psykopatisk hærchef. Den flotte mand var ikke helt ukomfortabel nok ved situationen, vil jeg mene. Jeg lod som om hans længste finger var en gulerod. Så fulgte han mig til toget og jeg var rigtig god til ikke at kigge tilbage. I toget kunne jeg ikke slippe tanken om, at alle mænd mister lidt af deres fissetække, når de sidder i en varm bil.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar